Handelsbetingelser

LRV-Skals Håndbolds betalingsbetingelser for faste betalinger via MobilePay Subscriptions i MinForening
Nedenstående vilkår gælder ved indgåelse af aftaler med LRV-Skals Håndbold gennem foreningssystemet MinForening tilknyttet faste betalinger via MobilePay Subscriptions.

Foruden de nedenfor beskrevne vilkår gælder de til enhver tid gældende almindelige betingelser for
modtagelse af ydelser fra LRV-Skals Håndbold via MinForening gældende lovgivning, regulativer og
betalingsvedtægter. LRV-Skals Håndbold forbeholder sig ret til at ændre nedenstående vilkår og vil
orientere herom på https://lrvskals.dk/

Oprettelse af aftale om automatisk kortbetaling eller betaling via MobilePay.
En aftale om faste betalinger via MobilePay subscriptions indebærer, at medlemmets betaling for
medlemskab af LRV-Skals Håndbold sker ved automatisk overførsel af det forfaldne beløb fra medlemmets
konto til LRV-Skals Håndbolds konto.

Ophør af aftale om automatisk kortbetaling eller betaling via MobilePay. 
Aftalen om faste betalinger via MobilePay fortsætter, indtil en af parterne ønsker at bringe aftalen til
ophør. Aftalen om faste betalinger via MobilePay ophører automatisk, hvis der sker mislighold fra
medlemmets side.

Værd at vide.
Du kan til enhver tid ændre dine kortoplysninger og framelde dig MobilePay i MobilePay appen. Du skal
være opmærksom på, at du i MobilePay appen kan være nødt til at hæve din beløbsgrænse, hvis dine
betalinger er på store beløb. Hvis ikke du gør dette, vil din faktura ikke blive betalt.

Betaling sker automatisk via MobilePay på fakturaens forfaldsdato. Du vil ved hver opkrævning modtage en
notifikation i MobilePay appen om automatisk træk med angivelse af beløb og betalingsdato dagen før
betaling sker, medmindre du har slået dette fra generelt i MobilePay appen. I MobilePay appen har du også
overblik over nuværende og kommende betalinger.

Ændringer.
Det er dit ansvar at sikre, at det tilmeldte betalingskort i MobilePay appen er gyldigt, og at betalingskortoplysningerne opdateres ved udløb, spærring, bortkomst eller lignende. MobilePay vil, gennem MobilePay
appen, anmode dig om at opdatere dine kortoplysninger, hvis dit kreditkort udløber eller bliver udskiftet.

Fortrolig- og sikkerhed.
Oplysningerne, du indtaster i MobilePay appen, vil udelukkende blive gemt af MobilePay Denmark A/S, der
er udbyder af MobilePay Subscription tjenesten.

MobilePay og MinForening udveksler udelukkende oplysninger om dit kundenummer, et unikt betalings-id,
det beløb der skal betales, og om beløbet er blevet betalt.

Persondata.
Der er indgået en databehandleraftale mellem MinForening og LRV-Skals Håndbold, som sikrer, at
oplysningerne behandles sikkert, forsvarligt og i overensstemmelse med gældende persondatalovgivning.
Oplysningerne videregives til MobilePay Denmark A/S, der foretager en selvstændig behandling af
oplysninger. MobilePay Denmark A/S er selvstændig dataansvarlig for deres respektive behandlinger. For
øvrige oplysninger omkring MinForenings behandling af dine personoplysninger henvises til MinForenings
privatlivspolitik på Cookie- og privatlivspolitik i MinForening - MinForening.